Velkommen

Velkommen til Dansk Disc Golf Unions officielle website. Dansk Disc Golf Union er navnet på den interesseorganisation, der organiserer og varetager disc golf sporten i Danmarks interesser. Ønsker du at blive medlem af Dansk Disc Golf Union og drage nytte af de mange fordele medlemskabet indebærer klik her.

Første afdeling af Danish Tour 2014 afviklet

Turneringssponsor

Sidste weekend blev første afdeling af årets DDGU Danish Tour spillet i Aarhus. For første gang blev der spillet på den redesignede og udvidede bane i Tilst Bypark i DDGU regi, og banen viste sig at være udfordrende for de fleste af de 42 spillere. Det selvom den her i foråret spiller væsentligt mere tilgivende, end når vi kommer længere hen på sæsonen, hvor alt det grønne springer ud og vokser op. Og vejret artede sig også nogenlunde, og især om søndagen var det perfekt disc golf vejr.

I Open rækken var der en enkelt spiller der skilte sig ud, og ikke lod sig skræmme af banens udfordringer. Thomas Rasmussen lagde sig fra første runde i spidsen og kiggede sig aldrig tilbage. Som den eneste, spillede han under banens par på 58 i første runde, med en runde på 53. En score som kun blev matchet af Troels Rasmussen, og slået af Jens Bak i 4. runde hvor Jens lavede en 52. Ja altså bort set fra Thomas’ egen imponerende runde, og ny banerekord på 49 i 3. runde! Hvor der aldrig var tvivl om vinderen, så var det anderledes spændene om de efterfølgende pladser. Inden finalerunden skiltes Martin Spliid (225) på 2. pladsen og Troels Rasmussen (227) på 4. pladsen, af Jeppe Ask Sørensen (226). Martin udbyggede på finalens første hul forspringet til Jeppe med et enkelt kast, men selvom han gik i søen på 2. hul, hentede Jeppe det tilbage, efter 2 imponerende forhåndskast. Samtlige spillere havde problemer med at læse vinden på finalens 3. hul, og det resulterede i 4 firere. Det kunne ligne en afgørelse på 4. finalehul, som var  banens normale hul 17, da Martin kom i problemer og måtte inkassere en 5′er, mens Jeppe lavede en flot 3′er, men på sidste hul ramte Jeppe et træ på hul 18′s fairway, mens Martin kom hele vejen op til kurven og havde et 8m. putt for birdie til at udligne. Martins forsøg blev dog afvist af kurvekanten, og Jeppe tog dermed 2. pladsen foran Martin.

I AM var Kenneth Zangenberg Eriksen næsten lige så suveræn som Thomas. Han endte med at vinde med 7 kast til Philip Hee, og var den eneste med to runder under par. Philip Hee sluttede dog af med en flot runde på 56, som den bedste  runde fra gul tee.

Master blev vundet af Jakob Burkard, der åbnede med en runde på 56, og dermed lagde grunden til sejren fra start.

Der var ingen der løb med den transportable kurv, som Discimport havde sat på højkant til første ACE, selvom der blev lavet flere under træningen i dagene op til turneringen. Derfor går kurven videre til næste afdeling i Haderslev den 25/5, og hvis du vil have chancen for at vinde den, kan du tilmelde dig via Scorekeeper.

Samtlige resultater og scores kan ses hos PDGA.

 

 

 

Registrering til første afdeling af Danish Tour lukker 1. april

Så er der kun en uge til, at tilmeldingen til årets første Danish Tour turnering lukker. Der er stadig masser af pladser, men husk nu at melde jer til, før det er for sent. Turneringen spilles på Danmarks nyeste 18 hullers bane i Tilst bypark den 5. og 6. april. En bane som med garanti kan udfordre de fleste. Der er plads til alle, men vi vil især gerne se flere damer og juniore. Se alle oplysninger på turneringens hjemmeside og registrer dig igennem scorekeeper her.

Stadig ledige pladser til EM. Skal du med?

Kunne du tænke dig at repræsentere Danmark ved EM i Disc Golf i Schweiz, så har du nu muligheden.
Den eneste betingelse for at kunne komme i betragtning er, at du er medlem af DDGU og PDGA, samt har opnået en PDGA rating.
Udvælgelsen af spillere sker udelukkende på baggrund af spillerens aktuelle PDGA rating den 1. april 2014

For at registrere dig skal du gå ind på følgende link:
http://scorekeeper.ddgu.dk/event_registration/event/160
Du vil ved tilmelding blive bedt om at lægge et depositum på 200,- kr, din registrering er ikke gyldig før vi har registreret din betaling.
- Bliver du udtaget vil depositummet blive fratrukket tilmeldingsgebyret.
- Depositummet vil blive tilbagebetalt, såfremt du ikke bliver udtaget.
- Bliver du udtaget og efterfølgende trækker din tilmelding, mister du dit depositum.
Ønsker du flere oplysninger omkring EM i Schweiz kan du finde dem her:
http://edgc2014.discgolf.ch/wp/
Tilmeldingen er åben, og sidste tilmeldingsfrist er 1. april 2014 kl. 10,00

Ny formand i DDGU

Årets generalforsamling blev en succes målt på både interesse og engagement. Fire timer blev der debatteret om stort og småt. Joakim Lauridsen blev valgt til ny formand og Niels Kloster blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem. Tillykke og tak til dem!

Sinus fortsætter som kasserer og Iben og Søren fortsætter som menige medlemmer af bestyrelsen. Arne træder ind som suppleant.

Derudover var et par medlemmer mødt op med initiativer på ungdomsfronten, hvilket bla. medførte, at der blev afsat penge til fremtidigt ungdomsarbejde. Fuldt referat følger.

Sted for generalforsamling fastsat

Så har vi fundet et sted for afholdelse af årets generalforsamling. Det bliver meget symbolsk hos den afgående formand:
Søren Lindgreen
Valdemarsgade 41, 5.
1665 København V

Vi starter kl. 12 og vil meget gerne vide om du kommer – så vil vi sørge for lidt let frokost og drikkevarer.

Den officielle indkaldelse kan ses her.
Sidste mulighed for at stille forslag til behandling på generalforsamlingen er i dag d. 15/2-2014. Alle indkomne forslag sendes til medlemmerne om en uge – d. 22/2-2014.

 

Mvh,
DDGUs bestyrelse

Fornyelse af medlemskab 2014

Vores nye medlemsformular er nu færdig og det er dermed tid forny jeres DDGU medlemskaber.

Formularen finder du her.

HUSK evt. at ændre adresse, e-mail osv. i formularen, samt angive medlemskabstype.

Juniorer (født 1998 eller senere) har GRATIS medlemskab i 2014 – DDGU betaler mao. gebyret til PDGA. Vi beder alle sige dette til juniorerne i klubberne og til potentielle junior-medlemmer, så vi kan fremme vores sport blandt de unge.

Det er som tidligere år muligt at betale med Dankort, VISA og Mastercard,

2013 er ovre – 2014 godt i gang

Året 2013 er nu vel overstået med et succesfyldt DM – for første gang nogensinde i Randers – som sidste vigtige turnering i september.

På DDGU Danish Tour var der i 2013 lidt færre deltagere gennemsnitligt pr. turnering, men antallet af medlemmer i DDGU toppede med det højeste nogensinde på 143 medlemmer.

Klubmæssigt har KFK domineret på touren, mens det indviduelt går rigtig godt for Kristian Spliid, der fortjent har konsolideret sig sikkert med en rating over 1000 og en kåring som Årets Spiller. Også Jeppe Ask Sørensen har været over 1000 i rating i år og Karl Johan Nybo er stadig Danmarks, en af Europas – og verdens – bedste spillere med stabilt spil i de turneringer han deltager i. “KJ” vandt i år sit 8. DM i træk i Open-rækken – ikke gjort af andre før ham.

2014 er allerede startet med tilmelding til Dutch Open som årets første EuroTour, tilmelding til EM i Schweiz åbner ganske snart og vi vender hurtigt tilbage med mulighed for at deltage dér.
Vi er ved at omlægge vores hjemmeside og systemer, turneringskalenderen for DDGU Danish Tour og DM er næsten klar og der kommer snarest en mail med mulighed for fornyelse af medlemsskab i det nye system.

Godt nytår fra DDGU – vi glæder os til 2014-sæsonen

DDGU har fået ny hjemmeside

Velkommen til DDGU’s nye hjemmeside. Vi skulle egentlig have lanceret den i starten af det nye år, men eftersom vores gamle samarbejdspartner har fjernet vores gamle side før tid, så har vi ikke andre muligheder end at lancere den lidt før tid.

 

Vi arbejder benhårdt på at få lavet tilmeldingsformular for medlemmer færdig, samt at få uploadet alle vores gamle dokumenter (retningslinier, generalforsamling osv.)

 

Designet er næsten på plads, men der vil formentlig komme nogle smårettelser indenfor kort tid.

 

Mvh,

DDGU’s bestyrelse

« Older Entries