DDGU Danish Tour info

Herunder de vigtigste informationer og retningslinier vedrørende DDGU Danish Tour 2012. De fulde retningslinier for DDGU Danish Tour 2012 kan læses her.

- Der spilles 9 delturneringer, der udgør DDGU Danish Tour 2011: Ebeltoft (1-dags), Kokkedal (2-dages), Haderslev (1-dags), Roskilde (1-dags), Aalborg (2-dages), Valbyparken (2-dages), Horsens (1-dags), Sorø (1-dags) og Taastrup (2-dages).

- Resultater fra 8 delturneringer tæller til den samlede stilling.

- Ikke DDGU medlemmer kan deltage, men indgår ikke i den samlede stilling.

- Der tilbydes følgende 7 rækker: Open, Women, Master, Grandmaster, Am, Junior og Hygge.

- Der henstilles til, at mænd under 40 med et DDGU-handicap på bedre end 15, eller en PDGA-rating på over 900, deltager i Open fremfor Am.

- I Open og Master spilles fra længste tee (som regel hvid) og i alle andre rækker spilles fra næstlængste tee (som regel gul), hvor det er muligt.

- Den bedste halvdel i hver række spiller semifinale ved 2-dages turneringer, bortset fra Women og Grandmaster som ikke spiller semifinale.

- Alle rækker med minimum 1 tilmelding oprettes, men der spilles kun finale (og uddeles præmier) ved minimum 4 deltagere i en række (dog spiller Women og Grandmaster finale ved kun 2 deltagere).

- Am-rækken og Junior-rækken modtager ikke præmier. Alle deltagere får i stedet en spillerpakke for deres deltagelse (med mindre turneringsledelsen vælger at tilbyde nogle præmier).

- I finaler deltager 4 spillere i hver række (i Women og Grandmaster kan det være ned til 2 deltagere).

- I Hygge-rækken spilles der ikke finale, der uddeles ikke præmier og der er ingen samlet stilling.

- Tilmeldingsgebyrer til turneringer er 50 kr. pr. spilledag i Hygge-rækken og 100 kr. pr. spilledag i alle andre rækker.

- Alle DDGU medlemmer får reguleret deres handicap automatisk på baggrund af turneringsresultaterne.

- Alle PDGA medlemmer får reguleret deres PDGA Rating ud fra DDGU Danish Tour delturneringer.

- Individuel DM i disc golf 2012 er IKKE en del af DDGU Danish Tour, men derimod en selvstændig turnering.