Nyhedsarkiv 30-04-2012 - DDGU Danish Tour - Afdeling 2 Kokkedal
Kokkedal Open 2012 blev i forrige weekend afholdt med den lokale klub Karlebo Frisbee-Golf Klub (KFGK) som arrangør. Turneringen kunne i år byde på næsten alt slags vejr samt spænding om placeringerne lige til det sidste. Inden finale runden i Men Open gik i gang lå Tobias Ostling på en første plads og Karl Johan Høj Nybo var kun et enkelt kast efter. Fra første hul var spillet til det sidst put var sat, silede regnen ned i Kokkedal og de 2 førende spillere skiftes til at tage føringen, og på det sidst spillede hul tager Karl Johan et enkelt kast på Tobias, og dermed ligger begge spillere på en delt første plads med en samlet score på -24. I omspil ender det med at Tobias Ostling tager sejren hjem. Kampe om 3 og 4 pladsen i gruppen var lige så spændende, og her endte det med at Jens Bak tog 3. pladsen foran Martin Spliid som måtte tage 4 pladsen.
I open Women tog en velspillende Lena Brammer 1. pladsen, mens der var mere spænding om hvem der vil tage de næste pladser. En stabilt spillende Alette Vissing kunne efter finalen dermed sikre sig en 2. plads foran Iben Blaabjerg og Linda Emanuelsson. I Am Women var der også spænding inden finalen, hvor Julie Udsen trak fra og efterfølgende kunne trække sig ud som vinder over Rie Rasmussen efterfulgt af Mette Kathrine Vinther Korsgaard.
I de øvrige rækker var spændingen inden finalen ikke så stor, selvom man aldrig kan vide sig sikker inden sidste kast. I Master blev vinderen Dan Johansson efterfulgt af Søren Sejr Larsen og Jakob Burkard. I Grand Master vandt Erling Vestergård over Svend Erik Andersen og Kim Thomassen. Janus Hajslund sluttede på førstepladsen i Amatør rækken over Jacob Kloster og Joakim Bank Lauridsen.
Se resultaterne på DDGU Scorekeeper og hos PDGA. Den samlede stilling for DDGU Danish Tour er desuden også blevet opdateret og kan ses her.
Desuden er DDGU Handicaps blevet opdaterede og ændringerne kan ses her.
27-04-2012 - DDGU Danish Tour #3, i Haderslev, udvider feltet Grundet den store interesse for turneringen d. 12. maj i Haderslev, der også er Jyske Mesterskaber, er det besluttet at udvide spillerfeltet til 90 spillere (maksimalt deltagerantal).
Kløften disc golf bane bliver også taget i brug, så spillerne vil blive opdelt i to pools, der så spiller 2 x 9 huller på to vidt forskellige baner. Finalen bliver spillet på den opsatte bane i Damparken helt efter planen.
Der er derfor stadig masser af pladser til alle der ikke nåede at tilmelde sig i første omgang.
Tilmeld dig her.
24-04-2012 - Ny bane på vej til Ringsted En ny discgolf bane er på vej i Ringsted i 2012, tæt på Roskilde og Sorø banerne. Historien starter i slutningen af efteråret 2011, hvor disc golfbanedesigner Stephen Skriver (DGI-discgolf og RRFGK) i samarbejde med Ringsted Kommunes idrætskonsulent har gjort klar til at etablere en 12 hullers discgolf bane i den smukke historiske park – Lystanlægget ved Ringsted Sportcenter. Banedesign er klart og kurve, baneskilte mv. er indkøbt. Projektet afventer blot et JA fra Ringsted Kommune og Fredningsnævnet. Lystanlægget er en flot gammel park, der i slutningen af 1800-tallet blev anlagt som en engelsk have med en sø (der ligger ingen huller tæt på søen). Lystanlægget bliver hvert år i august brugt til den store Ringsted Musik Festival. Anlæggets struktur er bevaret som et af de få intakte haveanlæg fra den tid, og anlægget er nu fredet. Vi venter med stor spænding på, om vi får OK fra Fredningsnævnet til at opsætte kurve i den flotte park, slutter Stephen Skriver, der har været med til at designe og etablere indtil flere af de danske discgolf baner gennem de sidste 10 år. Følg med på DDGU sitet, som løbende opdateres med nyt om Ringsted banen.
24-04-2012 - DGI afholder Dansk Disc Golf Søndag Mere information findes her: Dansk Disc Golf Søndag
18-04-2012 - Copenhagen Open 2012
Copenhagen Open 2012 blev her i weekenden afholdt. Denne gang med det største spillerfelt nogensinde på ikke mindre end 127 spillere. Til anledningen var banen udvidet med ekstra udfordringer og 9 ekstra kurve. Vinderen blev David Feldberg i Open, skarpt efterfulgt af Karl Johan Høj Nybo, som blot tabte med et enkelt kast på det sidste hul i finalen. Ligeledes gik det til i Masters, hvor Dan Johansson vandt med et kast, efter også at have overhalet Peter Bygde med et kast på sidste hul. Dame rækken bød også på spænding til det sidste, her vandt Camilla Jernberg med et enkelt kast over Ragne Bygde. Endelig vandt Derek Robins i Grandmaster og Lari Koivunen i Junior rækken.
Se de fulde resultater inklusiv ratings hos PDGA.
Der er allerede lagt en del videoer ud fra finalen - se f.eks. denne og denne.
Ligeledes kan der findes en hel del billeder her.
Ligger du inde med billeder eller video, så skriv gerne.
12-04-2012 - Flere tees i Bolderslev og nyt banesite
Bolderselv banen har fået en fin ny hjemmeside og et sæt ekstra tee steder.
Sitet kan findes her.
03-04-2012 - Årets første turnering under DDGU Danish Tour
Så er resultaterne fra årets første turnering klare. Vinderne blev Martin Spliid i Open rækken, Martin Frederiksen i Master, Benny Sørensen i Grand Master, Iben Blaabjerg i Dame rækken og endelig Johnny Beck i AM rækken.
Selve turneringen fandt sted en tilpasset udgave af den nye bane i Ebeltoft under strenge vejrmæssige forhold. Foruden at solen skinnede, så både blæste, regnede, sneede og haglede det også under runderne. Resultaterne var også prægede af dette og der blev rokeret en del rundt under vejs. Thomas Rasmussen lagde ud med en runde på 47 kast i første runde, blot for at se sig indhentet af Martin Spliid som lavede en score på 49 i anden runde. Efter finalen blev det dog Martin Spliid som endte med sejren.
Se resultaterne på DDGU Scorekeeper og hos PDGA. Den samlede stilling for DDGU Danish Tour er desuden også blevet opdateret og kan ses her.
Desuden er DDGU Handicaps blevet opdaterede og ændringerne kan ses her.
|