Nyhedsarkiv 27-04-2009 - Forummet på dette website lukkes ned
DDGU har besluttet at lukke forummet ned, da der ikke har været aktivitet nok (60 poster på halvandet år) til at beholde det og da bestyrelsen har brugt for meget tid på at følge med i og besvare indlæg - tid der kunne være brugt mere målrettet på konkrete opgaver. DDGU vil i stedet benytte andre kommunikationskanaler for dialog med medlemmerne, herunder f. eks. møder ifm. delturneringer på DDGU Danish Tour (når det er praktisk muligt). Derudover er debat på et forum ikke ligefrem et godt "salgstrick" overfor sponsorer, og andre sportsforbund har således heller ikke fora på deres websites.
Vi opfordrer alle til at sende nyheder til webmasteren på webmaster@ddgu.dk. Er der spørgsmål vedr. DDGUs struktur, turneringform eller lignende, bedes man skrive til bestyrelsen@ddgu.dk.
I stedet for forumpunktet i topmenuen er "PDGA" kommet i stedet og alt information omkring PDGA ligger således under det punkt.
23-04-2009 - Big Bang i Horsens
Kære Disc Golf Danmark. Så er de sidste detaljer faldet på plads omkring reetableringen af disc golf banen i Bygholm Park i Horsens. Bag projektet står Jesper Gormsen og Gbase. Omkring selve reetableringen kan det siges, at det omfatter et komplet redesign af den eksisterende bane, hvor de fem gamle kurve kan se frem til at blive hevet op af jorden og ni nye vil blive sat i. Der vil endvidere blive etableret ni nye teesteder til de ni nye huller.
Læs mere på www.horsensdiscgolfbane.dk.
16-04-2009 - Copenhagen Open 2009 afholdes i valbyparken i weekenden
Til dem der ikke skulle have opdaget det, så afholdes der i weekenden Copenhagen Open 2009 i valbyparken. Turneringen er en PDGA A-tier og derfor også kvalificerende til USDGC senere på året. Dette har tiltrukket ikke mindre end 10 spillere der er ratede over 1000 hos PDGA. Så der er ikke nogen tvivl om at der bliver underholdning for alle der vælger at besøge valbyparken i weekenden.
Se mere information her.
14-04-2009 - Tilmelding til DDGU DT3 i Haderslev åben
Tilmeldingen til DDGU DT3 i Haderslev er nu åben og turneringsleder Dennis Thygesen byder velkommen i Haderslev d. 30 maj.
læs alt om turneringen og tilmeld dig her.
10-04-2009 - DDGU Scorekeeper og den samlede stilling for DDGU DT 2009 er online
To nye sider er hermed online på sitet. Det første er DDGU Scorekeeper, en side der kort beskriver DDGU´s nye online score system og linker til systemet. Det andet er oversigten over den samlede stilling i DDGU´s Danish Tour 2009.
Se siderne her og her.
06-04-2009 - DDGU DT1 Færdigspillet
Efter en turbulent anden dag i DDGU DT1, hvor der blev rokeret en del om i Open rækken, var det Jesper Gormsen der endte med at vinde turneringen. I Advanced rækken var det Søren Ivø der vandt.
Slutresultaterne og rundernes ratings kan ses på PDGAs website her.

04-04-2009 - Resultater fra DDGU DT #1 dag 1 online
Efter de to første runder med næsten perfekt vejr ligger Jesper Gormsen i front i Open klassen med 11 kast under par, 4 kast foran Sinus Frank og 9 kast foran Bjarne Thomsen. I Advanced klassen ligger Søren Ivø i front, 3 kast foran Carsten Jørgensen og 9 kast foran Simon Aagard.
Se resultaterne og rundernes ratings på PDGAs website her.
|