Nyhedsarkiv 30-09-2008 - Disc golf i medierne
I takt med at der er kommet flere disc golf baner til de seneste år og sporten har udviklet sig, har mediernes interesse for sporten også udviklet sig. Derfor har vi her på websitet oprettet links til udvalgte danske artikler og tv-indslag om disc golf, som måtte have almenhedens interesse. Kender du derfor et link til en god disc golf artikel eller et godt tv-indslag om disc golf, som ikke er med her på siden så tøv ikke med at kontakte os ved at sende en e-mail til bestyrelsen@ddgu.dk, hvorefter vi vil publicere linket her på websitet. Læs mere...
28-09-2008 - Dansker med i USAs mest prestigefyldte disc golf turnering
I morgen er dagen, hvor USAs mest prestigefyldte disc golf turnering - United States Disc Golf Championship, der spilles i Rock Hill, South Carolina starter. De sidste træningsgrunder spilles mandag og tirsdag, hvorefter det på onsdag for alvor går løs i hovedturneringen, der strækker sig fra onsdag til og med lørdag. Med i feltet af de absolut bedste spillere i verden er den danske mester i disc golf, Karl Johan Høj Nybo, og den danske mester er ikke helt uden chancer i det hårde selskab. Med solide placeringer i flere af de større turneringer på europæisk grund i år har Karl Johan nemlig bevist, at han ikke bare er der for at være med. Spiller han således op til sit bedste og holder hovedet koldt er en placering i top-20, måske endda i top-10 eller på præmiepodiet bestemt ikke usandsynlig. Vi håber og ønsker Karl Johan al mulig held og lykke i bestræbelserne på at komme helt til tops. Følg med i turneringen og Karl Johans scores her
25-09-2008 - DDGUs nyhedsbrev nu online
Dansk Disc Golf Union udsender som en service til unionens medlemmer hvert år cirka 4 nyhedsbreve, men nu er det også muligt for ikke-medlemmer at læse disse nyhedsbreve. Læs mere...
24-09-2008 - To nye disc golf baner åbnes i denne uge
Randers gymnastiske Forening åbner byens første Disc Golf bane fredag den 26. september kl. 17.30 - 19.00 v/Dronningborg Hallen. Initiativtager er DDGUs sparringspartner Anders Gade, og det tegner til et brag af et arrangement med bla. en lille dyst mellem dobbelt danmarksmester Jesper Gormsen, Anders Buhl Christensen (formand for kultur- og fritidsudvalget i Randers Kommune) og superligaspilleren Jan Frederiksen fra Randers FC. Læs mere her.
Torsdag den 25. september kl. 11.30 åbnes disc golf banen på Dalmose Centralskole. Via Danske Bank initiativpuljer er der fremskaffet finansiering til 9 kurve samt discs til eleverne. Torben Harting fra Sorø Frisbee Golf Klub og mange gange danmarksmester Martin Frederiksen vil være med til åbningen. Dalmose Centralskole ligger på Blomstervænget 5, 4261 Dalmose. Læs mere på skolens website her.
23-09-2008 - Disc Golf instruktion i Kokkedal d. 11. oktober 2008
Karlebo Frisbee Golf Klub (KFGK) afholder i samarbejde med DGI instruktionsdag i disc golf, hvor både nybegynder som øvet kan få instruktion af mange gange danmarksmester Søren Larsen.
Selv om sæsonen går på hæld står alle de herlige vintermåneder for døren, så der inviteres til en dag med tips og tricks til vintertræningen. Der startes med morgenkaffe kl. 9 og briefing om dagens program:
- Få genopfrisket teorien i alle basiskastene - Stift bekendtskab med specialkast - Få 5 gode råd til vedligeholdelse af formen hen over vinteren - Få hilst på en række andre disc golfere og del jeres erfaringer med hinanden
Læs mere og tilmeld dig her eller se invitationen som PDF her.
21-09-2008 - DDGU Danish Tour netop færdigspillet
Med Christian Rehder fra Københavns Frisbee Klub ved roret er den sidste del-turnering på DDGU Danish Tour netop blevet færdigspillet i Valbyparken. Vinder af turneringen i Open Division og samtidigt vinder af den samlede stilling på touren blev Karl Johan Høj Nybo fra Københavns Frisbee Klub. Efter særdeles spændende spil sluttede Jesper Gormsen Fra Disc golf klubben Opdrift og Sinus Frank fra Københavns Frisbee Klub på en delt andenplads, hvilket betyder, at de to spillere også deler andenpladsen på touren.
Se de samlede resultater og den samlede tourstilling henholdsvis her og her.
|