Nyhedsarkiv 18-07-2008 - Sommertravlhed i DDGU
Selv om der har været stille på websitet de seneste 2 måneder, betyder det ikke at DDGU har ligget på den lade side.
Der har været afholdt strategimøde, ranglisten er blevet omberegnet og 3-års planen for 2009, 2010 og 2011 er fastlagt.
Målene i planen er blandt andet i 2009 at udforme programmer for breddeudvikling og skoler samt runde 100 medlemmer. I 2010 er planen blandt andet at videreudvikle, så der også kommer elite- og talentudviklingsprogrammer. Derudover arbejder DDGU hen imod at delturneringerne på DDGU Danish Tour i 2010 alle bliver sanktionerede som PDGA B-tiers. Den langsigtede målsætning er, at DDGU i 2011 vil runde 200 medlemmer.
Følg med i udviklingen her på sitet og husk at næste, og sidste, delturnering på DDGU Danish Tour 2008 bliver spillet i september 2008 i Valbyparken i København. Tilmelding til turneringen åbner om et par uger.
|