Nyhedsarkiv 27-02-2008 - Regler for DDGU Ranglisten netop lanceret
Så er reglerne for DDGU Ranglisten - og dermed DDGU Player Rating - lanceret. Du kan læse alt om det her.
DDGU er i samarbejde med de danske klubber og turneringsledere ved at indsamle resultater, så de danske baners såkaldte SSA kan fastsættes, så man kan regne selve DDGU Player Ratings ud. Vi mangler dog at høre fra en del, så alle der har resultater fra baner, må meget gerne sende dem til formand@ddgu.dk, så vi kan få gang i systemet. Det er dog i 2008 kun resultater fra spillere med en PDGA Rating på 800 eller derover, der kan bruges til at fastsætte SSA. I 2009 bliver SSA for banerne udregnet fra alle runder i 2008, hvor det DDGU spillere med rating på 800 eller derover, der har spillet runderne.
Skulle det ske, at der ikke inden 1/4-2008 er indsamlet nok resultater til at fastsætte SSA på en given bane, vil DDGU opfordre til at der bliver spillet de fornødne runder af de fornødne spillere, således at vi får alle SSA klar til sæsonen.
Bemærk at der i systemet er indlagt en formel, således at spillere med forskellig spilstyrke kan sammenligne sig med hinanden, ligesom det tidligere har været kendt med et handicapsystem. Dette kan så bruges til evt. klubmatcher, Hygge Tour osv., hvor det er praksis at resultater sammenlignes på denne måde.
Systemet er i øvrigt lavet ud fra PDGAs Player Rating system og derfor vil en spillers DDGU Rating formentlig ligge tæt op af spillerens PDGA Rating eller den formodede PDGA Rating, hvis spilleren ikke har spillet en PDGA sanktioneret turnering. Det gør at spillere kan sammenligne sig med alle andre spillere i verden, der har en PDGA Rating. Se i øvrigt PDGAs ratingliste her.
18-02-2008 - Forskellen på Amatør- og Professional-medlemskab
Vi har fået en del spørgsmål vedrørende forskellen på de to typer medlemskab og derfor er her en forklaring:
Som AMATØR-medlem (og også JUNIOR-medlem for den sags skyld) kan man stille op i alle PDGA-sanktionerede turneringer i BÅDE Amatør- og Pro-rækker. Man skal dog være klar over, at man mister sin "status" som Amatør-medlem, hvis man modtager pengepræmier som følge af en god placering i en turnering. I Amatør-rækker til PDGA-sanktionerede turneringer er alle præmier enten udstyr, gavekort eller lignende og altså aldrig kontante pengepræmier.
Som PROFESSIONAL-medlem kan man kun stille op i Pro-rækker i PDGA-sanktionerede turneringer.
På DDGU Danish Tour er det i øvrigt sådan, at hver delturnering tilbyder både Amatør- og Pro-rækker, men at amatør-rækkerne kun spiller 36 huller på ÉN DAG (lørdag), mens Pro-rækkerne spiller 54-72 huller begge dage (lørdag + søndag). Det er derfor værd at overveje, om man skal være Amatør-medlem, hvis man ikke har så god tid. Læs om DDGU Danish Tour her.
Læs i øvrigt PDGAs anbefalinger ift. medlemskab i dette PDF-dokument (er kun relevant, hvis du har en PDGA rating nu eller ved nogenlunde, hvor du befinder dig ift. PDGAs ratingsystem).
11-02-2008 - Medlemstilgang til DDGU
På den årlige generalforsamling i RRFGK, blev det besluttet at klubben melder sig ud af DFSU og dermed opfordrer sine medlemmer til at melde sig ind i DDGU. Man kan se klubbens overvejelser bag beslutningen på http://www.roskildering.dk/Referat%202008.pdf.
Det er vi selvfølgelig rigtig glade for her i DDGU, så vi kan få et større medlemsgrundlag og dermed også flere midler at bruge på vores medlemmer. Vi vil i øvrigt gerne gøre opmærksom på følgende i forbindelse med overvejelserne der blev gjort til ovennævnte møde:
- Hvis man melder sig ind i DDGU som amatørmedlem, kan man deltage i amatørrækkerne på DDGU Danish Tour, hvor alle delturneringer netop er 1-dages turneringer, som der forespørges til. Det er kun pro-rækkerne der spiller to dage. Vi skal nok hurtigst muligt synliggøre dette på DDGUs site
- Når en klub melder sig ud af DFSU, melder de sig også ud af handicapranglisten. DDGU er dog ved at lægge sidste hånd på et system i DDGU-regi, som kan det samme - bare mere i tråd med PDGAs officielle gennemarbejdede Player Rating system
Også Æ Disc Golf Klub 6100 fra Haderslev har nævnt, at de vil opfordre deres medlemmer til at melde sig ind i DDGU, så ser lyst ud for DDGU-sæsonen 2008.
|