Nyhedsarkiv

   
30-10-2008 - PDGA EuroTour 2008 færdigspillet

PDGA EuroTour 2008 blev i weekenden færdigspillet i Potsdam i Tyskland. Vinderen blev i Open rækken Timo Pursio fra Finland, som ubesværet kunne hente sejeren i hus uden deltagelse i weekendens turnering. Højest placerede dansker i den samlede stilling blev Karl Johan Høj Nybo, som med deltagelse i to af turneringerne endte på en 20. plads.

Se den samlede stilling her.




28-10-2008 - Husk nomineringer til Årets Spiller og Rookie of the Year

På søndag udløber fristen for at nominere spillere til Årets Spiller og Rookie of the Year. DDGU har ikke fået ret mange nomineringer at basere deres kåring på, så send din(e) nominering(er) med begrundelse til bestyrelsen på bestyrelsen@ddgu.dk nu.

Læs alt om Årets Spiller-nomineringen her og Rookie of the Year her.




27-10-2008 - DDGU Standard Scorekort nu online

Som en service til unionens medlemmer og andre, der måtte have interesse i at nyde godt af unionens tiltag, er der netop blevet udarbejdet et standard scorekort, som kan bruges til at notere scores på enhver given bane. Download scorekortet ved at følge nedenstående link.
Download scorekortet her…




26-10-2008 - Arne Mejlholm tiltræder som DDGUs Webmaster

Så er der igen godt nyt fra østfronten. Denne gang er det Arne Mejlholm - til dagligt IT-udvikler hos Danske Bank - der har sagt ja til at give en hjælpende hånd med omkring udviklingen af disc golf i DDGU-regi.
 
Arne er fyldt med energi, idéer og konkrete planer for videreudviklingen af DDGUs site, og DDGU hilser derfor Arne hjertelig velkommen som DDGU Partner. Tiltrædelsen som webmaster sker mandag den 3. november, hvor Arne hermed overtager den daglige opdatering, drift og vedligeholdelse af ddgu.dk. Følg med i udviklingen her på sitet.




24-10-2008 - Disc golf nomineret som "Byens bedste Bysport" på AOK.DK

I dag starter endnu en afstemning på Københavns store kulturportal www.aok.dk. En af de 10 kategorier i denne omgang er "Byens bedste Bysport". Disc golf er simpelthen nomineret med 4 andre spændende sportsgrene i denne kategori, hvilket må siges at være et stort skulderklap - måske især til Københavns Frisbee Klub, som driver den pt. eneste disc golf bane i København.

Det er samtidig en kæmpe mulighed for at promovere disc golf generelt, og ikke mindst for at vise Københavns Kommune at der virkelig er mange, der synes vores sport er sjov. Derfor: Gå selv ind og stem, spred budskabet til dit mailkartotek og bed dem sende videre til deres venner og bekendte.

Skulle det utrolige ske at disc golf vinder afstemningen, er der nærmest uanede muligheder for eksponering i pressen, og som sagt for at vise Københavns Kommune populariteten, som så måske igen kan være med til at skabe flere baner i Københavnsområdet i den nærmeste fremtid.

For at stemme skal man være oprettet som bruger på AOK, men man kan også stemme på SMS for 3 kr. Se alt om afstemningen her og stem NU.




01-10-2008 - Karlebo Frisbee Golf Klub melder sig ud af DFSU

Karlebo Frisbee Golf Klub har valgt at melde sig ud af DFSU pr. 1/1-2009. Dermed er de den næstsidste "rene" disc golf klub, der ikke ønsker at være medlem af DFSU længere.

Her en samlet liste over kendte danske klubber, der pt. ikke er medlem af DFSU eller ønsker at melde sig ud pr. 1/1-2009:

  • Bornholm UFOs
  • FK73s Disc Golf Afdeling (Silkeborg)
  • Helsingør Frisbee Klub
  • Karlebo Frisbee Golf Klub
  • Randers gymnastiske Forenings Disc Golf Afdeling
  • Roskilde Ring Frisbee Golf Klub
  • Sorø Frisbee Golf Klub
  • Sydhavsøernes Frisbee Golf Klub
  • Æ Disc Golf Klub 6100 (Haderslev)