Velkommen

Velkommen til Dansk Disc Golf Unions officielle website. Dansk Disc Golf Union er navnet på den interesseorganisation, der organiserer og varetager disc golf sporten i Danmarks interesser. Ønsker du at blive medlem af Dansk Disc Golf Union og drage nytte af de mange fordele medlemskabet indebærer klik her.

 

Tilmeldingen for Stage 1 til DM åbnet

DGA-Banner-logo

Så er der åbnet op for Stage 1 registrering til Danish Championships 2016 – Presented by DGA i Scorekeeper. Da systemet er nyt, kan det ikke udelukkes at der kan opstå små problemer. I så fald skriv gerne til formand@ddgu.dk, og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe og løse problemerne. DM afholdes d. 24.-25. september i Valbyparken.

Hjemmesiden for DM vil gå i luften i løbet af få dage på DMiDiscGolf.dk
Der er mulighed for tilvalg af en varm ret til frokost inkl. sodavand. Det vil snarest blive opdateret hvad den varme ret vil være. Hvis du gerne vil vente med at bestille frokost til du ved hvad det er, så kontakt os på ovenstående e-mail efterfølgende for at tilføje frokosten. Der er dog ingen grund til panik sålænge vi er i Stage 1. Der er “kun” 60 spillere der i øjeblikket opfylder kvalifikationskravet.

Stage 1 er åben for spillere med en PDGA-rating på minimum 935 i Open, 900 i Master, 850 i Grandmaster og 700 for Junior og Women. AM-rækkerne åbner først i Stage 2.

Stage 2 åbner den 22. august kl 20:00, og Stage 3, hvor der ikke er kvalifikationskrav, åbner den 5. september kl. 20:00. Også selvom turneringen på daværende tidspunkt er fyldt. Spillere vil så blive skrevet på venteliste, hvor pladser tildeles efter hvornår de tilmeldt. Wildcards vil blive uddelt blandt spillere på ventelisten løbende. Der er ingen faste kriterier for uddeling af wildcards, som vil blive uddelt i samarbejde mellem TD og DDGU.

Sidste chance for tilmelding til Tilst Open

Prodiscus.fi

Toursponsor

Event sponsor

Event sponsor

Søndag er sidste dag for registrering til finalen på Prodiscus Danish Tour 2016. Takket være Klubmodul og Discimport, vil der ligesom sidste år være ekstra store præmier, men det kræver naturligvis også ekstra mange deltagere. Alle Wild Cards er givet fri, så skynd jer at meld jer til, så vi kan få fyldt spillerfeltet op.

Husk at DM 2017 holdes på samme bane, så der er mulighed for at starte forberedelserne allerede nu. Se banekort, program og info på TilstOpen.dk. Discimport har naturligvis butikken med, men du kan allerede nu bestille det du mangler, og få det leveret til turneringen.

Som altid foregår registreringen via Scorekeeper. Registreringen lukker søndag kl 23:59

Turneringssponsor

Turneringssponsor

Tilmeldingen er også stadig åben til Sorø Open. Selvom det er sjællandsmesterskaberne, så må alle deltage, men man kan naturligvis blot ikke blive kåret som sjællandsmester, med mindre man bor øst for Storebælt.

DM i Disc Golf 2016

Nu nærmer tiden sig for tilmeldingen til Danish Championships 2016 – presented by DGA. DM afholdes i år i Valbyparken d. 24.-25 september, og det bliver på helt nye DGA Mach X Deluxe kurve, sponseret af DGA.DGA-Banner-logo

Pga. de sidste par års enorme efterspørgsel på pladserne, har vi i år set os nødsaget til at indføre tilmelding i “stages”, som man kender det fra f.eks. EuroTour og andre større turneringer. Det vil sige, at vi først åbner tilmeldingen op for de bedste spillere i en begrænset periode, derefter udvider vi, hvem der kan tilmelde sig i yderligere en periode for derefter at åbne tilmeldingen op for alle, såfremt der er ledige pladser. Er der ikke ledige pladser, oprettes en venteliste.

Vi forventer at åbne op for tilmeldingen på mandag d. 8. august via Scorekeeper. Samtidig skulle DM-hjemmsiden også gerne være klar.

Stage 1 (8.- 21. august) Min. PDGA-rating
Open MPO 935
Women FPO 700
Master MPM 900
Grandmaster MPG 850
Junior U18 MJ1 700
Stage 2 (22.august – 4. september)
Open MPO 900
Women FPO 700
Master MPM 850
Grandmaster MPG 800
AM Advanced (PDGA-rating < 935) MA1 900
AM Intermediate (PDGA-rating < 900) MA2 850
Junior U18 MJ1 700
Stage 3 (5. – 18. september)
Alle rækker

Vi beklager denne sene udmelding og korte tilmeldingsfrist for især dem der først kan melde sig til via Stage 3. Vi var nødt til at være sikre på at få den tekniske løsning klar, inden vi meldte en konkret dato ud. Der er ingen reserverede pladser til de enkelte rækker som til Prodiscus Danish Tour. Grænserne til de enkelte stages er sat, sådan at vi sikrer at de bedste fra hver række har mulighed for at sikre sig en plads. Der er 80 åbne pladser, samt 10 Wild Cards som fordeles af DDGU og TD i samarbejde.

Vi vil også gerne minde om at tilmeldingen til finalen på Prodiscus Danish Tour 2016, Tilst Open lukker på søndag d.7/8, og at tilmeldingen til Sjællandsmesterskaberne i Sorø også er åben. Du kan tilmelde dig begge turneringer via scorekeeper.

Sådan Karl Johan!

yxPgUhLeMed dagens næstbedste runde i 10 under par, spillede vores egen Karl Johan “KJ” Nybo sig op i førergruppen til lørdagens finale i årets første Major, European Masters i Stockolm. Runden på 53 kast er foreløbigt rated 1068, og kun overgået af den unge komet Eagle McMahons runde på 52 kast (1075). Til sammenligning spillede Paul McBeth anden runde i 54 kast, mens den førende Ricky Wysocki kom rundt i 55 kast. Wysocki er inden finalerunden i morgen 3 kast foran Karl Johan med en samlet score på 109 kast, 17 under par.

Kristian Spliid er næstbedste dansker på en flot 17. plads (delt) med -3. Kun 35 af feltets 144 spillere er i par eller bedre, så det må bestemt betegnes som solidt spil. Martin Spliid er bedst placeret af de øvrige danskere i +5. De resterende er Peter Kofoed (+16), Janus Hajslund (+23) og Bob Nørgaard (+24).

Finalerunden kan følges via Livescore mm. lørdag fra kl. 8. Førergruppen teer ud kl. 14.

One More For The Landfill

Den 30. juli afholdes turneringen One More For the Landfill 2016. Der er tale om en PDGA sanktioneret C-tier turnering, der afholdes på 2 baner, henholdsvis Fredtoften i Kokkedal og Eghjorten i Hillerød. Tilmeldingen løber frem til selve dagen, og kan også ske på dagen (mod et lille tillæg). Bestilling af sandwich lukker dog ned på torsdag. Se mere info og tilmeld dig på http://omftl.denada.dk og hold dig opdateret om turneringen via Facebook

Åbning af disc golf bane i Slagelse

I det naturskønne område omkring Slagelse Gl. Stadion, er der etableret en permanent 9-hullers disc golf bane. Den officielle åbning af banen finder sted lørdag d. 2. juli kl. 10.00,Parkvej overfor anlægget, 4200 Slagelse.
I den forbindelse vil Slagelse Kommunes fritidsafeling, gerne invitere DDGU’s medlemmer til at deltage i åbningen.
På dagen vil der være en åbningstale.
Den første officielle disc kastes.
Demonstration af kasteteknik samt en kort regelgennemgang.
Der vil være lidt godt til ganen, mulighed for at låne discs og selv afprøve banen.
Banen er anlagt i varieret terræn, med huller der både er ved åbne fodboldbaner, mellem birketræer, i områder hvor man skal kaste ud over Frederikshøj mv. Der er to tilhørende tee-steder til hvert hul.

Trilogy Challenge på Fredtoften

2015-Trilogy-Challenge-Facebook-Cover-PhotoIgen i år afholdes der Trilogy Challenge på Fredtoften – denne gang lørdag d. 6. august kl 9.30.

For deltagergebyret får man denne spillerpakke:
1stk Latitude 64 driver – Opto Falchion
1stk Westside Discs midrange – Tournament Sling
1stk Dynamic Discs putter – Prime Marshal
Trilogy Håndklæde
Dynamic Disk armbånd
Scorekort og blyant
Trilogy Challenge mini

Der vil være lidt godt at drikke også. 


Der må kun spilles med de udleverede disce.Tilmelding og betaling via denne side: http://goo.gl/forms/3jQY05aHTL

Betalingsfrist er d. 24. juni.

Vil man kun have spillerpakken, men ikke har tid til at deltage i eventet er der også ok

Pris er DKK210,- ($30USD).Læs mere om Trilogy Challenge her: http://trilogychallenge.com/

Se præsentation af discene i spillerpakken her:

Sidste tilmelding til Randers Open

Prodiscus.fi

Toursponsor

På søndag er der sidste tilmelding til Prodiscus Danish Tour 2016 #4, Randers Open. Med sommeren endelig over os, krydser vi fingre for perfekt disc golf-vejr, så det er bare med at melde sig til. Se banekort og mere info på turneringssitet.

Prodigy Pro BP-1

 

Er godt vejr og en god gang disc golf ikke nok lokkemad, så er der en lækker Prodigy Pro BP-1 som præmie til første ACE, masser af lækre Prodiscus disce, og 1000 kr. ekstra i præmiepuljen i samarbejde med Discimport, som vil være der med butikken om søndagen. Forudbestil nu og spar fragten, eller vent og bliv fristet af de mange lækre nye disc. Der er også mulighed for at bestille overnatning sammen med din tilmelding.

Turneringssponsor

Turneringssponsor

Der er også stadig få ledige pladser til Prodiscus Danish Tour 2016 #5, Café Rosenhaven Open d. 19. juni i Valbyparken. Så skynd dig at meld dig til, hvis du vil sikre dig en plads, til den sidste sjællandske afdeling af Prodiscus Danish Tour 2016.

Ace Sponsor

Ace Sponsor

Sidste tilmelding til Aalborg Open og DM i pargolf

Prodiscus.fi

Toursponsor

Søndag er sidste chance for tilmelding til 3. afdeling af Prodiscus Danish Tour 2016 og DM i Pargolf i Aalborg næste weekend. Ikke alene er banen i Bundgaardsparken og TD Kristian Engsig garant for en fed turnering, men da der ikke blev lavet noget ace i Kokkedal sidste weekend, går den lækre Prodigy Pro BP-1 taske til første ace (hole in one) under lørdagens turnering.

Ace Sponsor

Ace Sponsor

Skulle den heller ikke blive afsat i Aalborg, går den videre til Prodiscus Danish Tour 2016 #4 – Randers Open, hvor der også stadig er åben for tilmelding.

Både i Aalborg og Randers er der mulighed for at bestille overnatning i forbindelse med tilmeldingen. Så find en makker til DM i pargolf, og et par mere til at fylde bilen op, og tag turen til Aalborg. Det ser ud til at blive skønt vejr, så der er ingen undskyldninger for ikke at få (endnu) en fantastisk weekend med Disc Golf.

Turneringssponsor

Turneringssponsor

Discimport vil til begge turneringer i Aalborg og også i Randers være til stede med butikken, så der er rig mulighed for at kigge på alt det lækre plast fra Prodiscus og Prodigy, og fylde baggen op. Og er du ikke så heldig at vinde tasken fra Prodigy, kan du købe en i stedet.

 

Så skynd dig at meld dig til og støt op om Disc Golfen i Danmark og vores sponsorer.

Vi ses i Aalborg

« Older Entries