Velkommen

Velkommen til Dansk Disc Golf Unions officielle website. Dansk Disc Golf Union er navnet på den interesseorganisation, der organiserer og varetager disc golf sporten i Danmarks interesser. Ønsker du at blive medlem af Dansk Disc Golf Union og drage nytte af de mange fordele medlemskabet indebærer klik her.

Generalforsamling

På lørdag er det sidste chance for at komme med forslag der skal behandles på årets generalforsamling i DDGU den 14. marts. Forslag skal sendes til formanden på formand@ddgu.dk. Vi har endnu ikke fundet de endelige lokaler for afholdelsen, men generalforsamlingen vil blive afhold i København eller nordsjælland.

Vi søger stadigvæk kandidater til bestyrelsen. Som tidligere nævnt stopper 3 af de nuværende medlemmer, inkl. kassereren. Vi kunne især godt bruge en elitespiller eller en spiller med flere års erfaring inden for sporten, for at få så alsidig en bestyrelse som muligt.

 

Eghjorten i Hillerød udvides til 18 huller

Sidste år havde den nye bane Eghjorten i Hillerød debut på Danish Tour. Den var i den anledning midlertidigt udvidet fra den 12 permanente huller til 18 huller. I år er Hillerød igen på kalenderen d. 13. juni, hvor der dog spilles med to forskellige 9-hullers kombinationer i stedet. Men 2016 kan måske byde på 18 permanente huller, da der er blevet bevilget en udvidelse af banen.
Læs mere om udvidelsen her og her.

Juniorpuljen

DDGU har oprettet en juniorspulje, der er rettet mod at fremme sporten blandt unge udøvere og dermed sikre en fremtidig vækst. Som det tidligere er blevet nævnt, blev det desuden vedtaget ved sidste års generalforsamling, at kontingentet skulle forhøjes, hvor forøgelsen skulle øremærkes til ungdomsarbejde. Vi vil selvfølgelig gerne af med pengene igen, men det kræver, at der er nogle med idéer og lyst til at lægge en smule arbejde i et projekt melder sig.

Hvis du kunne tænke dig at søsætte et projekt, som f.eks. en turnering eller måske noget mere PR orienteret med fokus på unge spillere, så send os en mail. Det er en god idé at undersøge hvad projektet specifikt har brug for, og hvad de enkelte dele koster på forhånd, men vi modtager også gerne en mail hvis det bare er en løs idé, så vi kan få et billede af, hvad du har i tankerne, og eventuelt komme med input eller løsningsforslag til hvordan netop din ide kan realiseres.

Der skal også lyde en tak til Martin Frederiksen, der donerede sine præmiepenge fra den flotte 3. plads ved European Championship 2012 til puljen.

Nye tiltag i 2015

Så er det vist på tide at melde lidt ud omkring de ting bestyrelsen har barslet med at få på plads til den nye sæson, nu hvor kalenderen er kommet på plads, og der er blevet indkaldt til generalforsamling.

Gave til nye medlemmer

Nye spillere spørger ofte hvad man får ud af at melde sig ind i DDGU. Og udover at man får lov til at spille på Danish Tour og stille op til DM, kan det være svært at forklare om PDGA og rating. Derfor har vi i år som noget nyt valgt at tilbyde nye spillere en DDGU disc. Discen tilbydes i samarbejde med Prodisc og Disc Connection. Ved tilmelding får man valget mellem et gavekort fra en af de to butikker, og discen vil så blive tilsendt sammen med din første bestilling. Desuden tilbydes nye medlemmer 20% rabat på deres første bestilling hos Gbase® Sport.

 

Ny AM division

Der var sidste sæson en del snak om at springet mellem amatør of Open var for stort, og i spørgeskemaet i efteråret var der et overvældende flertal for at indføre en division der lå mellem AM og Open. Det ønske har vi derfor valgt at imødekomme. Teknisk set indfører vi AM Intermediate (MA2), der ligger under den nuværende AM Advanced division. Den nye division har et loft på PDGA rating, så kun spillere med en rating under 900 (eller DDGU handicap på mindst 15) kan få lov at stille op. Dog har man lov at færdiggøre sæsonen hvis man ønsker det, selvom ens rating stiger undervejs i sæsonen. Denne division henvender sig derfor til nye og let øvede spillere. AM Intermediate spiller fra næstlængste tee (oftest Gul).
Samtidig har vi besluttet at AM Advanced (MA1) i år skal spille fra samme tee som Open. Advanced er dermed tænkt som et springbræt til at tage skridtet op i Open. Ved at spille fra samme tee, kan man nemmere sammenligne resultaterne og dermed niveauet, mellem AM og Open spillerne. AM Advanced er tiltænkt de spillere der har spillet med i toppen af AM rækken og dem som har overvejet at stille op i Open, eller dem som evt. har taget springet til Open lidt for tidligt. Vi henstiller til at spillere med en PDGA rating på 935 eller bedre (DDGU handicap 11,5 eller lavere) stiller op i Open.

Vi er opmærksomme på de indvendinger mod dette initiativ, som nogle gav udtryk for i spørgeskemaet. Dette er i første omgang et forsøg, og vi følger naturligvis udviklingen og evaluerer på det efter sæsonen. Vi modtager gerne tilbagemeldinger og kommentarer løbende, både postive og negative.

Flag

Vi håber på at kunne peppe turneringerne lidt op med nogle beach flags. Det kræver dog at vi får designet nogle lækre flag. Har du et bud på hvordan de kunne komme til at se ud, eller har du erfaring med at lave den slags, så hører vi gerne fra dig, så vi kan få lavet nogle flotte flag, der kan pynte lidt op på Danish Tour i år.

Juniorpulje

Som vedtaget på sidste års generalforsamling bliver der i år indbetalt 50 kr. pr. medlem til en pulje der skal gå til juniorarbejde. Mere herom senere.

 

Turneringssponsor

Disc Connection

reklame_prodiscgbase_sport_140x100

 

Generalforsamling

Hermed indkaldes til dette års generalforsamling i Dansk Disc Golf Union. Generalforsamlingen afholdes d. 14. marts 2015. Der er endnu ikke fastsat et endeligt sted for afholdelse af generalforsamlingen, men det bliver formentlig i København. Den endelige adresse annonceres senere. Se indkaldelsen for dagsorden med mere her.

Vi gør opmærksom på at 3 af bestyrelsens nuværende 5 medlemmer ikke genopstiller, og du bedes derfor overveje om det ikke var noget for dig. Hvis du vil høre nærmere, så kontakt bestyrelsen på bestyrelsen@ddgu.dk

På fredag d. 6/2 ajourfører vi 2015-medlemsdatabasen. Dvs. at du bør forny dit medlemskab for at forblive medlem (hvis du ikke allerede har gjort det) og dermed stå på vores mailliste, i DDGU Scorekeeper, i PDGAs database osv. For at have stemmeret på generalforsamlingen og tilmelde dig DDGU Danish Tour turneringerne kræves det også at dit medlemskab er opdateret.

Forny dit medlemskab her.

Som den opmærksomme læser vil opdage i indkaldelsen, er kontingentet i år steget med 50 kr. for alle typer medlemsskab. (Dog refunderer DDGU juniorers kontingent) Det blev vedtaget på sidste års generalforsamling, og de 50 kr. pr. medlem er øremærket til juniorarbejde. Der vil snarligt komme nærmere herom.

 

Hjælp!

Tre af bestyrelsens i alt fem medlemmer påtænker at afslutte deres arbejde for DDGU efter generalforsamlingen i marts. Dette sker ikke pga. uenighed eller andre kontroverser, men fordi de har valgt at prioritere andre sider af tilværelsen – heriblandt ikke mindst andre indsatser for vores elskede sport. Da det kan vise sig at være en umulig opgave for to personer at drive unionen,  kan det få katastrofale konsekvenser for den fremtidige nationale samling af sporten, hvis der ikke kommer friske kræfter til. Derfor søger DDGU nye medlemmer til bestyrelsen, og du opfodres hermed allerede nu til at overveje, om det skal være dig!

Danish Tour og Danmarksmesterskaber 2015 fastlagt

Så er kalenderen for årets turneringer klar. Året byder på otte turneringer samt DM i pargolf og individuelt Danmarksmesterskab. De regionale mesterskaber falder begge i august, og afholdes som tidligere sammen med udvalgte Danish Tour-turneringer.   Se mere her: DDGU-kalender-2015 (Rød = Danish Tour, Grøn = Euro Tour og blå = Major)

I sæson 2015 introduceres også en ekstra AM-række, hvor der spilles fra hvid tee. Det bliver et springbræt, hvor amatørspillere kan prøve kræfter med lang tee uden at skulle kæmpe mod de allerbedste. Mere om kalenderen og den nye række senere.

(NB: Der var et par forkerte datoer i den første version af kalenderen (Aalborg og Mølleparken), der er nu rettet.)

 

 

Er du DDGU’s nye Webmaster?

DDGU

Først og fremmest GODT NYTÅR til jer alle. Må 2015 blive fyldt med masser af god disc golf.
DDGU vil rigtigt gerne være mere aktive i forhold til medlemmerne. Både her på hjemmesiden og på facebook. Det er bare ikke altid nemt for bestyrelsen at finde tid til det hele, og slet ikke når man også skal finde ud af hvem der skal gøre hvad først. Derfor håber vi på at kunne finde en dedikeret webmaster, der kan holde hjemmesiden opdateret, og lægge lidt nyheder ind nu og da. DDGU.dk kører på WordPress, men det er ikke noget krav at du har kendskab til det. Det er nemt at gå til, og det vigtigste er at du har tiden og lysten til at gøre det. Skriv til bestyrelsen@ddgu.dk hvis du er interesseret, eller vil høre nærmere.

Mads Schmidt årets Rookie

Karl Johan blev året spiller på baggrund af endnu en forrygende sæson. Manden har en vedvarende tendens til at overgå sig selv – vi sætter vor lid til, at det fortsætter mange år endnu!

Der var ligeledes flest stemmer på Mads som årets nye navn i dansk disc golf. Om Mads lød det blandt andet: Mads  har allerede fra første dag været meget nysgerrig på alle kastetyper og udviklingsmuligheder, så han kunne blive en mere komplet spiller. Denne higen efter ny viden og efterfølgende seriøse tilgang til træningen har i den grad båret frugt.

Way to go – held og lykke herfra!

Karl Johan nummer 3 i verden!

Karl Johan Høj Nybo havde i en periode den 3. højeste rating med 1040 point, men er siden gledet tilbage til en omend stadig imponerende delt 6. plads med 1035 point. De solide resultater og høje niveau er blevet præmieret på den seneste PDGA World Rankings liste, hvor Karl Johan springer fra en 11. plads til en 3. plads. Tillykke!

Læs mere her: http://www.pdga.com/announcements/pdga-world-rankings-november-2014

For ikke at skabe for meget skævvridning i denne Player-Of-the-Year afstemningsperiode må jeg slutningsvis lige gøre opmærksom på, at Jeppe Ask Sørensen også har præsteret nogle flotte resultater i den forgangne sæson og lige nu er tæt på sin personlige ratingrekord, der blev sat et par måneder tilbage. Han er sammen med en lille håndfuld andre spillere også en af grundene til, at Karl Johan ikke har kunnet spille alt for afslappet på de hjemlige danske baner og dermed er blevet drevet til disse nye præstationsmæssige højder. Tillykke til jer alle med en flot sæson!

« Older Entries